Velkommen til klinikkens hjemmeside

 

 

LÆGE KATJA TORP, KILDE ALLE 22, 2. Dør 3, 3600 FREDERIKSSUND

TELEFON 47 38 38 93

Akuttelefon 60 16 38 93 på hverdage mellem kl.8 og 16, fredag kl. 8-12 eller kl. 8-16

 

Vi har p.t. lukket for tilgang af nye patienter

Vores kortscanner kan ikke scanne den nye sundhedskort app.

Hjemmesiden er åbnet op igen for tidsbestillinger til udvalgte konsultationer på denne side under Login.

 

Mundbind. Der skal fortsat bruges mundbind i klinikkens venteværelse, da der kan sidde patienter med luftvejsinfektioner.

 

Det er nu muligt for risikogrupper at blive  pneumokok vaccineret – se nedenfor. 

 

Velkommen til Chris Neumann Nielsen, som er startet som læge i turnus  her i praksis fra 1/2 til 31/7-2021.  Chris kommer fra en stilling som læge på lunge/infektions medicinsk afdeling Hillerød Hospital.

 

Velkommen til Tajanna Rasmussen, som er i praktik som lægesekretær. Tajanna vil være i klinikken tirsdag, onsdag og torsdag.

 

Hvornår skal du vaccineres mod COVID-19?

Alle over 16 år, som ikke er gravide eller ammer får tilbud om at blive vaccineret mod COVID-19.

For at fordele vaccinedoserne har Sundhedsstyrelsen lavet forskellige målgrupper og en rækkefølge. Dem kan du se her https://www.sst.dk/da/corona/Vaccination-mod-COVID-19/Maalgrupper-for-vaccination

 

 Afhængighedsskabende medicin

Jævnfør Sundhedstyrelsens retningslinjer skal afhængighedsskabende medicin som morfin præparater, de fleste sovetabletter, angstdæmpende medicin samt visse typer ADHD medicin fornyes ved personlig konsultation eller p.g.a. Corona epidemi ved video eller telefon konsultation med læge, sygeplejerske eller andet klinikpersonale. D.v.s. medicinen kan ikke fornyes ved telefon med sekretær eller ved mail kontakt. Hensigten med personlig fornyelse er drøftelse af medicinens effekt samt fordele og ulemper ved behandlingen, og vurdere evt. andre behandlings muligheder samt snakke om det er tid til at trappe ud af behandlingen.

 

Lungebetændelsesvaccination med pneumovax.

Seruminsituttet har fået nye forsyninger af pneumokok vacciner til vaccination af risikogrupper, dvs plejehjems/bosteds beboere, personer over 65 år, samt personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller anden alvorlig sygdom, hvor lægen vurderer der er indikation for pneumokok vaccination.

Du kan bestille tid til vaccination ved sekretær dagligt mellem kl 9 og 12.

 

Corona info

Ingen patienter må møde op i klinikken uden forudgående telefonisk aftale. Patienter over 12 år skal bære godkendt mundbind, frataget er patienter, som p.g.a sygdom eller svært ubehag ikke kan bruge mundbind.

Ved aftalt fremmøde i klinikken må du først gå ind i venteværelset på det tidspunkt, du er blevet tilsagt.

Hvis du har fået luftvejssymptomer skal du melde afbud til evt. fremmøde i klinik

Der skal fortsat bruges mundbind i venteværelse, da der kan sidde patienter med luftvejsinfektioner.

 

 

 

Hvad skal jeg gøre hvis jeg får symptomer?
De typiske symptomer på COVID-19 er f.eks. ondt i halsen, forkølelse, feber alment ubehag, muskelsmerter og let tør hoste. Det ligner influenza og almindelige luftvejsinfektioner og kræver sjældent, at man har brug for behandling i sundhedsvæsenet. Stoppet næse eller løbenæse, uden andre symptomer er ikke typisk for COVID-19.

Ved lettere symptomer skal du booke dig til corona podning på www.coronaprover.dk eller bestille PCR test, kviktest er kun til brug hvis ikke du har symptomer på Corona.

Ved alvorligere symptomer ex. hoste med feber og vejrtrækningsbesvær eller andre symptomer, som gør dig alment sløj og som evt. kan være tegn på mere alvorlig COVID-19, skal du kontakte klinikken eller 1813 m.h.p. viderehenvisning til undersøgelse på hospital .
Ved nærkontakt til Corona smittet, skal du kontakte Corona opsporing på tlf. 70 20 02 33, tast 2,  for rådgivning og booking af corona test.

 

Forholdsregler ved Covid-19 symptomer

 Straks gå hjem og bliv hjemme, uanset om du er på arbejde eller

andre steder.
 Undgå tæt kontakt med andre. Få andre til at hjælpe dig med fx
indkøb.
 Holde afstand til personer i din husstand. Ophold jer i forskellige
rum.
 Gøre hyppigt rent på det toilet, bad og køkken, du bruger, og i de
rum, som du deler med andre i husstanden. Hvis du kan, bør du selv gøre rent for at undgå smittespredning. Brug almindelige ren- gøringsmidler og vær særlig grundig på steder, som ofte berøres fx håndtag, el-kontakter, kaffemaskine eller tablet.
 Luft ud mindst 2 gange i døgnet i mindst 10 minutter.
 Holde dig helt væk fra sårbare personer som ældre og kronisk
syge.

 Vask sengelinned, håndklæder og undertøj på min. 80 °C, vask øvrigt tøj helst på mindst 60 °C.

 

Supplerende info om Corona

www.coronasmitte.dk

coronahotline tlf.  7020 0233

 

Praktisk info

Det er meget vigtigt, at du husker at medbringe sygesikringskort ved besøg i klinikken. Hvis dit sygesikringskort ikke virker eller du har mistet det, skal du kontakte Borgerservice i kommunen og bestille et nyt.

Vores kortscanner kan ikke scanne den nye sundhedskort app.

Under menu-knappen “Selvbetjening” kan du:

  • Bestille tid
  • Forny recepter på fast medicin
  • Skrive til lægen
  • Læse beskeder fra lægen
  • Husk at det kan vare op til 5 hverdage før du får svar på mail også vedrørende recept fornyelse.

Ved akut opstået sygdom, skal du således ikke afvente mail svar, men kontakte os telefonisk på klinikkens telefon 47 38 38 93 mellem kl. 8 og 12. Ved alvorlig/livstruende sygdom skal du kontakte os på vores akut telefon 60 16 38 93 eller ringe 112.

Ved ikke-akut sygdom beder vi jer ringe til sekretær mellem kl. 9 og 12, hvor vi vil tilbyde en tid indenfor 5 hverdage. Ved årskontroller , attester og andre konsultationer som ikke fremgår af booking muligheder på hjemmesiden, skal sekretær ligeledes kontaktes for tid.

Vores telefonsystem har 3 linier , d.v.s. der er plads til 1, der taler med læge eller sekretær og 2 i kø. Hvis der er flere end 3 på linien, beder telefonsvarer patienten ringe op igen.

Aften konsultationer onsdag kl. 16 – 18 efter aftale.